Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Driftsleder Ole Nielsen 

STALDEN
De ca. 500 stude på Mineslund kommer dels fra egne ammekøer, dels fra 5 økologiske malkekvægsbesætninger på Sjælland. Tyrekalvene hentes når de er i alderen 2-6 uger og bliver umiddelbart efter ankomst til Mineslund kastereret og afhornet af dyrlæge - indgrebene foregår naturligvis under fuld bedøvelse. Ved at kasterere tyrene opnår man 2 væsentlige ting: en væsentlig roligere adfærd, samt en markant langsommere vækst. Fra maj til oktober boltrer studene sig på de smukke engarealer på spidsen af Asnæs og Røsnæs og vinterhalvåret tilbringes i de åbne dybstrøelsesstalde på Mineslund. Studene slagtes når de er ca. 2 år og vejer 650 kg. 

DYREVELFÆRD

Dyrevelfærd har meget høj prioritet. Økologien sætter en høj standard og det har en positiv indvirkning på slutproduktets kvalitet. At dyrene skal på græs 1/2 delen af året og at vinterfodringen skal indeholde minimum 60 % grovfoder, er eksempler på økologiske regler der sikrer naturlige levevilkår og dermed skaber rammerne for et godt dyreliv. Fri færdsel og masser af græs er ensbetydende med muskler, og mørkt kød. Dette kombineret med studenes langsomme vækst, en slagtning uden stress og 14 dages krogmodning, er alle faktorer der bidrager til at skabe et unikt stykke oksekød.
Alle kalve får adgang til en ammetante. Der er ikke altid kærlighed ved første blik, hvorfor mælk fra suttespand kan komme på tale. Økologiske kalve skal have mælk de første 3 måneder.

GAMLE BYGNINGER BEVARET
I modsætning til mange andre landbrug, har vi på Mineslund valgt at bevare og udnytte de gamle smukke driftsbygninger bygget i kampesten. Det er knapt så rationelt som et moderne byggeri, men de smukke, gamle og rustikke bygninger har en atmosfære vi ønsker at bevare.

Mineslund · Asnæs Skovvej 38 · 4400 Kalundborg · Telefon 5956 4525